Kandidat i Rødovre
Der er fredeligt og roligt i Rødovre. Det er et sted, hvor børnene kan vokse op og få en god opvækst, fordi der både er trygt og sikkert. Der er fred og ro på gaderne og det skaber en rar atmosfære i bylivet, og sikrer at alle har det godt og trygt i Rødovre.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenheden – Rødovre ligger bare godt
Der er mange måder, man kan komme til og fra Rødovre på. Man kan tage bilen og hurtigt ramme motorvejen og køre til Fyn og Jylland. Man kan tage cyklen og ramme Rådhuspladsen på 15 minutter, hvis man altså racer meget hurtigt. De fleste vil nok uden at lyve kunne nå derind på 25 min, og det er stort set og nogenlunde det samme turen med busser, tog og metro vil tage.
Når man er i Rødovre, føles det for mange som at være i en mindre oase, samtidig med at man er meget tæt på hovedstaden København. Man finder også det man måtte savne i Rødovre, da der er et meget stort udbud af butikker i Rødovre Centrum, som er et af Danmark største shoppingscentre.
Som konservativ kandidat
ser jeg mange rigtige gode og tiltalende egenskaber i Rødovre. Men også områder, hvor vi som kommune burde brillere meget mere. Eksempelvis er kommunen ikke særlig godt kørende, når det gælder udviklingen på erhvervsområdet. Kommunen er faktisk placeret under middel på den erhvervsrangliste som Dansk Industri udgiver. Det skal gøres bedre.
Sorggrupper
Som konservativ mener jeg, at mennesker som udgangspunkt kan og skal passe på sig selv og sine nærmeste. Jeg ønsker at styrke familierne og især sikre optimal opbakning til de svageste familier i Rødovre. Socialområdet skal styrkes så det griber dem, som har brug for sikkerhedsnettet i tide, så vi ikke kommer dertil, hvor børnene tvangsfjernes og familierne splittes. Et tilbud om sorggrupper ville for eksempel være en styrkelse, der gør en forskel for familier, der i forbindelse med dødsfald havner i sådan dyb akut krise. Især familie med skrøbelige familiestrukturer rammes hårdt og det kan trække dybe solide spor igennem mange generationer.