Erhvervslivet i Rødovre Kommune
Det Konservative Folkeparti arbejder for:
- De bedst mulige arbejdsvilkår for erhvervslivet. Hvad end det gælder selvstændige og enkeltmandsvirksomheder, små og mellemstore virksomheder eller globalt orienterede selskaber. Sådan at de i fremtiden kan fortsætte med at udvikle og understøtte det danske samfund.
- En bekæmpelse af unødigt bureaukrati og overflødige regler. Danske virksomheder oplever desværre et voksende bureaukrati og er tynget af rekordhøje skatter og afgifter.
- Lavere skatter og afgifter, der gør det muligt for dansk erhvervsliv at investere i udvikling og nye arbejdspladser.
Det skal være attraktivt at grundlægge og drive virksomhed i Rødovre
Erhvervspolitikken i Rødovre skal sikre gode rammevilkår for både nye etableret og eksisterende virksomheder. Det skal være attraktivt at grundlægge og drive virksomheder i Rødovre. Virksomhederne skal ikke pålægges uhensigtsmæssige skatter og afgifter, som svækker national og international konkurrenceevne. Derudover skal vi som kommune aktivt gå ind i samarbejdet om at tiltrække den arbejdskraft til Rødovre, som der er brug for.