Legepladser i Rødovre

Den tidligere borgmester lovede, at der ville komme en ny legeplads på 600m2 på Damhus Tivoli grunden. Læs mere her https://www.rnn.dk/2015/06/krav-om-legeplads-og-offentlig-adgang/

Jeg vil arbejde for, at vi får, hvad vi er blevet lovet!

Legepladser styrker børnenes udvikling og sundhed ved at give dem et spændende udemiljø, herunder et sted, hvor de har mulighed for at afprøve sig selv. Dermed lærer de i højere grad at håndtere risiko og de får en (mere) realistisk fornemmelse af, hvad de kan. En god legeplads tilskyder børn til at komme ud i den friske luft og giver både de yngste og de ældste børn mulighed for at udfolde sig fysisk.

Jeg vil arbejde for, at der prioriteres penge til dette, så nye legepladser kan blive en realitet. I den forbindelse skal børnefamilierne selvfølgelig inddrages, så vi får deres syn på, hvor det er mest fornuftigt at placere nye legepladser, således at en ny legeplads opleves som et positivt bidrag til lokalmiljøet.

 

Læs mere om protesterne omkring nedrivningen af børnenes bedste legeplads Damhus Tivoli her