Alle der arbejder med mennesker er i risiko for forråelse
For nyligt overhørte jeg en samtale i Netto. Det var tydeligt at den ene i samtalen var familiebehandler i en kommune og den anden person var en gammel kollega. Samtalen lød nogenlunde sådan her. Person 1 (familiebehandleren): “Jeg er helt udkørt. Jeg har lige været til netværksmøde med denne her familie. Moderen taler sindssygt grimt til mig. Men jeg havde heldigvis min leder med, så hun kunne høre, hvordan jeg blev behandlet”. Hertil svarer person 2 (den gamle kollega svarer). “Når… men, du kan da bare håbe at det fortsætter, så du kan tvangsfjerne de møgunger”.
Disse to mennesker er sikkert nogle gode mennesker, og de ved godt både moralsk, etisk, fagligt og menneskeligt, at det er forkert. Alligevel stod de i midten af Netto og lod denne samtale finde sted. I bagklogskabens klare lys sad de nok og var småflove i bilen hjem bagefter. Ligesom de begge nok inderst inde godt kan forstå, hvor presset og afmægtig moren formentlig er i sådan situationer, hvor hendes børn kan tages fra hende. Man skal ikke kigge længe i dyreverdenen for at se, hvordan moderdyrene reagerer, når deres afkom trues.
Forråelse i andre faggrupper eksistere selvfølgelig også. Fornyligt så vi alle sammen Plejehjemmene bag facaden på Tv2, og vi har lyttet til de offentliggjorte optagelser af fortvivlede patienters og deres pårørendes samtaler med ansatte ved akuttelefoner og læger på sygehuse Her tænker jeg primært på sagerne om de kødædende bakterier, men tidligere huskes også andre sager, såsom de unge mennesker, der døde af meningitis. Dette er med til at underbygge min pointe om, at forråelse har fat og skal bekæmpes i alle faggrupper, hvor mennesker arbejder med mennesker.
Fokus, fokus og fokus – og lederuddannelse.
Men hvorfor var der dog ingen, der standsede det? tænker man. Forklaringen er at det er så vanskeligt at italesætte det, når værdierne begynder at skride på en arbejdsplads. Mennesket i personalegruppen oplever stærkere motivation af at være social og føle sig accepteret i arbejdspladsens fællesskab, end at handle i overensstemmelse med egen moral. Det er den vigtigste læresætning fra ondskabens psykologi. Mennesker er langt mere sociale end moralske!.
Det er derfor vigtigt, at der er fokus på stærke ledere i kommunens institutioner, der kan gå ind på et lærerværelser og frokoststuerne og stoppe historierne og narrativerne om de forældre og de borgere, der er fælles modstand mod. Der skal fokus, fokus og fokus på den ordentlige tone og på professionalismen. Kommunens medarbejdere skal ikke sidde i lærerværelset og grine af hverken børn eller voksne. Ligesom lederen skal reagere når personalegruppe begynder på de positive historier om, hvor dygtige og faglige de selv var. For gentagelserne gør det almindeligt og det er selvforstærkende.
Afmagt og utilstrækkelighed fører til forråelse.
Når forråelse opstår, går forsvarsmekanismerne typisk i gang hos den enkelte medarbejder og det er vigtigt at forstå, at forråelsen er et kollektivt problem. Forråelse har jo altid en forhistorie og nogle kollektive logiske årsagssammenhænge, som fører til, at personalegruppen kan fare vild. Derfor skal løsningen også være kollektiv. Afmagtsfølelse er altid en del af jobbet, når man arbejder med mennesker og derfor vil der altid være en risiko for forråelse. Men der findes løsninger. De løsninger skal lederen og medarbejderne finde i fællesskab, og det vil aldrig være den samme løsning, da den konkrete løsning afhænger af årsagerne til forråelsen hos den givne personalegruppe i netop denne situation på det specifikke tidspunkt.
Svaret er…
Afmagt skal behandles med dyb bred faglighed. – den faglighed, der i bund og grund handler om at forstå og hjælpe ligegyldigt, hvilke målgruppe man arbejder med. Alle mennesker har brug for at blive forstået, og der ligger en sund magt i dybdegående kommunikation. Det handler om evne og vilje til at ville forstå borgere, pårørende og for den sags skyld ledelse og kolleger.
Alle har prøvet at møde et menneske, som man ikke forstår, og kommunens medarbejder har helt sikkert mødt mange borgere, der var svære at forstå. Men den faglige tilgang er at blive ved med at prøve. Det er det eneste alternativ til forråelse. Ledere og medarbejdere skal derfor trænes i kognitiv bias, tvetydighed, borgerinvolvering og narrative metoder. Selv de dyreste tiltag lykkes ikke, hvis grundlaget og borgerhistorien er forkert. Dét gælder for den sags skyld også politiske løsninger….
Miste retten til at arbejde i kommunen
Helt generelt syntes jeg, ligesom resten af de konservative, at medarbejdere skal kunne miste retten til at arbejde med mennesker. Det er ikke alle mennesker, der egner sig til at arbejde
med mennesker. Jeg ønsker at ændre reglerne, så andre medarbejdergrupper såsom SOSU-hjælpere også omfattes af autorisationsloven, og dermed kan miste retten til at arbejde med ældre.
Behandler man en borger grimt og nedværdigende, så skal man skal finde sig en helt anden branche at beskæftige sig med.